Du kan følge med på min blog.
... eller følg mig på Twitter:
Velkommen
... til min hjemmeside. Lige nu er den ret ny, men jeg håber at kunne udvide med tiden.
Jeg både tegner og skriver - og laver en masse andre ting - så det vil variere lidt, hvilke dele af siden, der opdateres mest. Mine tegninger kan ses under Galleri, hvor de er delt om i analoge og digitale billeder. Under Romaner kan du få en forsmag på de romanprojekter og andet litteratur-relateret, jeg har eller har haft fingrene i.
Hvis du ønsker, at jeg skal lave en tegning for dig, eller vil du gerne have mig til at læse et manuskript igennem for dig, så se nærmere under Butik, hvor jeg har angivet priser mm.
Har du kommentarer til siden eller spørgsmål til mig, så send mig en mail (se nærmere under Biografi).
Modtag mit nyhedsbrev
Hvis du ønsker at modtage mit nyhedsbrev eller gerne vil framelde dig det, så skriv din mail-adresse i feltet nedenfor og tryk Tilmeld eller Afmeld.
Igangværende projekt(er)
Skrivning
Arbejdstitel: Dorthea og dyrene
Art: Børnebog
Læs mere: Jeg laver en side til Dorthea, når jeg har fået udviklet idéen til noget mere konkret.
Tegning
Motiv:
Kunde/modtager:
Nyheder
Blog, Twitter og bachelorprojekt - 27. marts 2012
Nu må jeg hellere lige få skrevet her en sidste gang, for det troede jeg, at jeg havde gjort ...
I efteråret oprettede jeg en blog og en profil på Twitter, og der er derfor ikke siden blevet opdateret synderligt i nyhederne her på forsiden. Jeg vil dog stadig gerne have, at du derude følger med i, hvad jeg laver, så jeg håber, at du vil læse på bloggen og Twitter. Det kan du gøre lige her - min blog og min Twitter-profil - eller du kan klikke på linkene i boksen oppe til højre.
Det var også i efteråret, at jeg skrev mit bachelorprojekt. Det blev afleveret i januar, og jeg kan med stolthed meddele, at karakteren endte med et 12-tal. Emnet var fantasy for børn og fantasy for voksne, og hvis du har lyst, kan du læse opgaven her på siden. Du skal bare klikke på Kampen om fantasy for voksne under Øvrige.
Dansk fantasy i skammerperspektiv - 16. september 2011
Så fik jeg lagt min opgave fra sidste semester online, så man kan læse den. Den kan findes under Øvrige og hedder Dansk fantasy i skammerperspektiv.
Derudover er jeg så småt kommet i gang med mit bachelorprojekt, som skal handle om forskellene mellem fantasy for voksne og børn, og hvordan genren fremstilles og forstås i Danmark. Jeg glæder mig til at komme rigtig i gang med det og forhåbentlig dele noget af det her på siden.
Sommerferie - 23. juli 2011
Puha, så er det et halvt år siden, jeg sidst skrev en nyhed - det må jeg hellere lave om på.
Det er ikke, fordi tiden har stået stille, at jeg ikke har fået skrevet noget; snarere tværtimod. Der har været travlt på alle fronter: Skrivning, tegning og studiet.
For at tage det fra en ende af har jeg deltaget i novellekonkurrencen På Kanten, der i efteråret blev udbudt af HUF og været så heldig at få en tekst med. Novellen hedder Den nye pige, og jeg er selv ganske tilfreds med den. Samlingen forventes at udkomme til oktober, så der kommer nok lige lidt mere om den.
Jeg har fået tegnet en masse spændende og anderledes ting i forbindelse med illustrationsopgaver for ægteparet Espelund Klausen, og det skulle gerne munde ud i to udgivelser i løbet af efteråret - mere om det følger også.
Sidst men ikke mindst har jeg fået afsluttet grundfagene på min uddannelse og reddet mig et ti-tal i litteraturhistorie, hvor jeg skrev en opgave om fantasygenrens historie i Danmark. Den vil blive lagt op som PDF under Øvrige i løbet af sommeren.
Julekort - 17. december 2010
Som I, der modtager mit nyhedsbrev, allerede ved, har jeg to nye julekort til salg under Butik. De går faktisk rigtig godt, og takket være et særligt juletilbud har jeg næsten fået udsolgt af julekortene fra sidste år.
Slå til nu, hvis du skal nå at have julekort, og husk, at de også sagtens kan bruges som til og fra-kort på gaver.
Glædelig jul til jer alle sammen!
Studiestart og Udvalgt til forlag - 14. september 2010
Så kom Udvalgt endelig af sted! Nåede selvfølgelig at løbe tør for blæk halvvejs gennem udprintet og sådan, men jeg håber, det går, og forlæggeren kan lide den, og så må jeg bare vente tålmodigt.
Ind til da har jeg rigeligt at stille op med studiestart og rollespil. Jeg er startet på et antropologisk fag, og ind til videre tyder det rigtig godt. Der er kun tre timer om ugen, så jeg har god tid til at læse og være kreativ. Det betyder, at arbejdet med min ungdomsroman, Anja, skrider rigtig godt frem, og jeg håber at kunne sende den til forlag, inden året er omme.
Sommerferie-fyld - 20. juli 2010
Det er vist lidt for længe siden, jeg har fået opdateret her. Det skyldes, at jeg har skrevet eksamensopgave, været på ferie og sidst haft travlt med rollespil og andre ting. Imidlertid er Udvalgt blevet rettet færdig, og jeg går nu og venter på min beta-læsers godkendelse af mine rettelser, inden jeg kan sende den til forlag.
Jeg håber, at I alle sammen har en god sommer, og jeg vender stærkt tilbage, når jeg har noget nyt at fortælle. God ferie!
Lidt af hvert - 25. april 2010
Her kommer en lille update for updatens egen skyld, og fordi det er længe siden, jeg har skrevet noget nyt.
Salget af de tre nye postkort går rigtig godt; jeg er glad for, I kan lide dem, og at I også har taget imod det nye tilbud med konvolutterne. Også en del har skrevet sig på nyhedsbrevet, tak for det. Der går nok lidt tid, inden der kommer endnu et nyhedsbrev, så jer der ikke har skrevet jer på, kan nå det endnu.
For tiden har jeg travlt med lektier og et forum, jeg deltager i - mens jeg burde lave lektier - så det bliver ikke til så meget kreativt. Dog regner jeg med meget snart at få rettet Udvalgt færdigt, når jeg har fundet mine noter (Undskyld, Lasse, jeg har svigtet dig), og så skulle der gerne komme flere opdateringer på Crepusculum inden for en overskuelig fremtid - jeg lægger mere info ud på den side, når jeg når der til.
Problemer løst - 3. april 2010
Så er problemerne med billederne løst, og det er nu muligt at se alle postkortene med Internet Explorer.
Problemer med visninger af billeder - 31. marts 2010
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der er problemer med visningen af nogle af billederne i Galleri og Butik. Dette drejer sig om tre postkort, hvilket selvfølgelig ikke er så heldigt. Problemerne forekommer ikke i Firefox og Opera, men i hvert fald i Internet Explorer. Vi arbejder på at få løst problemet. Hvis du bruger en anden browser end Internet Explorer og heller ikke kan se billederne, må du meget gerne sende mig en mail, så det kan tages med i overvejelserne, når problemet skal ordnes. Jeg undskylder for besværet.
Postkort endelig oppe - 28. marts 2010
Så blev jeg færdig med de tre nye postkort. Motiverne er oploadet under Galleri, og det er muligt at forudbestille dem - de sendes til tryk i dag, og jeg regner med at kunne have dem inden påske.
Postkortene sælges for 7,- pr. stk., og hvis de skal sendes, betaler modtager for portoen. Det vil fremover være muligt at læse mere om priser og aktuelle varer under Butik, hvor der også vil stå lidt om andre services, jeg tilbyder.
Dødsbørn, fantasyroman af Nicole Rødtnes - 23. marts 2010
Den 6. april udkommer fantasyromanen Dødsbørn, der er første del af serien Skeletter i Skabet og skrevet af min veninde Nicole Boyle Rødtnes. Det er en fantastisk roman, som jeg har været så heldig at få lov til at læse før tid. Hvis du har lyst til at læse den - og det har du - kan du allerede nu smugkigge på hjemmesiden: SkeletterISkabet.dk, eller se traileren. Bogen kan desuden allerede nu bestilles hos Forlaget Facet.
Hvis du ikke gør det, snyder du dig selv for en oplevelse.
Postkort og romaner - 18. marts 2010
I dag har jeg fået opdateret lidt på siden. Jeg har fået lavet seperate undersider til mine romaner, og der ligger blandt andet uddrag, så du kan læse lidt af romanerne.
Jeg er desuden blevet færdig med det første postkort i det næste hold, der skal trykkes. Der kommer til at være tre eller fire forskellige postkort, og jeg regner med at lægge dem op i galleriet, så snart de er færdige. Jeg lægger desuden en nyhed ud, når de er kommet fra tryk, men inden da er det muligt at forudbestille via mail eller andet.
Igen vil jeg opfordre til, at du tilmelder dig nyhedsbrevet - jeg arbejder på at få lavet en tilmeldingsformel - hvis du vil modtage nyheder og opdateringer fra min side af.
Crepusculum og læreplads - 8. januar 2010
To gode nyheder: Jeg har fået første episode af Crepusculum færdig, og den ligger nu online, i læsbar udgave med billeder og alt muligt, takket være min fantastiske webmaster, Sibe :)
Desuden har jeg i dag fået læreplads! Wuhu! Jeg har gået ledig siden oktober, så det er dejligt endelig at få noget at rive i. Det er i Poppi Dyrehandel på Kongelundsvej 32 på Amager, og jeg skal starte mandag kl. 10. Jeg glæder mig!
Rigtig adresse - 6. januar 2010
Og så kom siden op på den rigtige adresse langt om længe. Desuden har jeg fået lavet en side til Crepusculum, min webcomic/-roman. Der er endnu ikke nogen episode oppe, men jeg regner med, at det kommer snart, og så skal jeg nok skrive det her.
Jedenfalls, jeg håber, I kan lide siden og vil bære over med små fejl og mangler. Har I nogen idéer til siden eller spørgsmål, så send mig endelig en mail.
Tekst på siden - 7. november 2009
Så fik hjemmesiden endelig reel tekst på siderne.
|